fredag den 1. september 2017

Boost Holdet - Lørdag - AFLYSES


Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse lørdags træningerne med Boost Holdet, idet vi desværre ikke har nogen instruktører til holdet alligevel. 

mandag den 14. august 2017

Velkommen til vintersæsonen 2017-2018

Anders Ravn-Nielsen skriver 

Kim Larsen sang engang ”Sommeren er gået - bladene falder” og selv om nogle vil mene, at sommeren aldrig kom, må vi erkende at kalenderen snart siger september, og at tiden er kommet til at sparke vintersæsonen i gang.

Derfor er det ved at være tid til at få støvet gymnastikskoene af, vasket pilatesmåtten, og ikke mindst tjekket om gymnastik- og fitness tøjet sidder nøjagtigt lige så stramt - de forkerte steder -  som det plejer at gøre efter en sommer med feriemad og hygge.

Det er dog ikke alle, der har holdt sommerpause.  Som i de foregående år havde vi i gymnastikafdelingen sommerspring på programmet, hvor de fem instruktører + det løse, holdt 19 gymnaster i gang, mandag efter mandag, hvor der både er blevet hygget, leget og sprunget ud af røret.

I år har vi på godt og ondt måtte vinke farvel til nogle instruktører pga. studier, efterskole og lysten til at prøve noget nyt. Dermed er der også blevet plads til en del nye ansigter, der står klar til at prøve kræfter med gymnastik og idræt i Genner.

På motionssiden stiller BOOST-holdet i år med en instruktørstab på fem, der laver flyvende udskiftning fra gang til gang og på den måde prøve at veksle mellem flere motionsformer på forskellige niveauer. Man kan altid tilpasse træningen efter sit individuelle behov.

Til børnefamilierne forsøger vi i år at lave et FAMILIEhold, hvor forældre og børn kan starte weekenden med en sjov, hyggelig, udfordrende og lærerig fredag aften, hvor der kan afkobles fra hverdagens stress og jag.

Læs mere om hvad ændringerne betyder for dig på de efterfølgende sider, og se hvornår netop dit hold har træningstid i år. Husk du altid kan følge med på www.genner.if.dk  hvor eventuelle ændringer vil blive annonceret.

Velkommen til vintersæsonen 2017-2018 - vi starter løbende hold fra og med uge 36.

Mange hilsner  
Gymnastikudvalget

Familieholdet - NYHED!

Voksne og børn fra 1 år - 1. klasse 

Som noget helt nyt i år starter vi et familiehold, som vi håber, kan være med til at give børn og forældre en aktiv, sjov og hyggelig start på weekenden.

Familieholdet er for alle børn fra 1 år til og med 1. klasse og deres forældre. Hvis dit barn/dine børn går på et andet gymnastikhold i foreningen (Tumle-Bumle, Turbo-Fræs eller Badut-springerne) er det tilmed  GRATIS at gå på holdet.

Vi skal tumle, lege og have det sjovt med en masse redskaber. Vi forventer, at forældre deltager aktivt sammen med børnene, men selvfølgelig på en måde så alle hygger sig og kan være med.

Familieholdet er fra kl. 17 til kl. 18 den sidste fredag i måneden dvs. den 29. september, 27. oktober, 24. november, evt. 29. december, 26. januar, 23. februar og 30. marts. Hvis der er stemning for det, arrangerer vi fælles aftensmad et par gange.

Vi glæder os til at lege med jer og jeres børn

Instruktører: Susanne, tlf. 2714 3715 og  Anders, tlf. 2872 8088.

Træningsdag: Fredag kl. 17.00-18.00,  første gang den 29.  september. 

Tumle-Bumle

Voksne og børn fra 1-3 år 

Tumle-Bumle er et hold hvor vi mødes forældre, bedsteforældre og børn. Vi skal gøre alle mulige øvelser, bruge redskaber og lege for at styrke vores motorik og kroppe. Så om du er far, mor, bedste eller barn så kan alle være med, også selvom barnet endnu ikke kan gå fra starten af sæsonen.

Instruktør: Kirsten, tlf. 2025 1638.

Træningsdag: Tirsdag kl. 17.00-18.00,  første gang den 5. september. 

Turbo-Fræs

Børnehave-børn 

På Turbo-Fræs er der fuld fart på. Vi skal blandt andet prøve en masse forskellige redskaber, lege med bolde, synge sanglege, lege med faldskærm og meget meget mere. Kom og se om det er noget for dig.

Vi glæder os til at se jer alle.

Instruktører: Malene, tlf. 2065 9903, Mette, tlf. 2553 7602, samt Emma R. og Thomas.

Træningsdag: Tirsdag kl. 16.15-17.00,  første gang den 5. september. 

Badut-springerne

 0.-1. klasse 

Så bliver det vinter igen og heldigvis for det, for så er der nemlig gymnastik igen. Vi skal bruge vores krop til rytme og motorik, så vi kan lære at springe på redskaber. Vi arbejder hårdt - leger - hygger. Men bedst af alt er det, at vi bliver dygtige. Kom og vær med. Det er for alle - også selvom du aldrig har gået til gymnastik.

Instruktører: Kirsten, tlf. 2025 1638, samt Amalie og Emma L.

Træningsdag: Mandag kl. 16.00-17.15,  første gang den 4. september.

Spring-Mix

2.- 4. klasse

Elsker du at hoppe, springe og have fart på, og er du villig til at lytte og lære, så er vi klar til en fantastisk sæson på holdet, hvor der er plads til både tidligere og nye deltagere. Vi skal lære nye og videreudvikle vores spring. Vi skal også træne vores kropsholdning og muskler, alt sammen til god musik, så det går som en leg. Vi ses!

Instruktører: Eva, tlf. 2529 2862, samt Lene, Julie og Nis.

Træningsdag: Mandag kl. 17.15-18.45,
første gang den 4. september.


Junior-Mix

5. klasse og derover


Junior-Mix blev sidste år et regulært mixhold med både et rytme-hold og et spring-hold, hvilket vi syntes gik ret godt, så det fortsætter vi med J.

Så er du til rytme eller spring, så kom og lav rytmisk gymnastik eller spring for fuld knald, som en del af et større fælleshold. Vi vhyggelige timer som altid med fis, ballade og pludselige indfald.il i begge lejre arbejde med de enkelte gymnaster på det niveau I har det bedst med, hvilket også betyder, at der som hidtil er plads til ALLE, om du går i 5 klasse eller er i slut 20’erne.

Vi ser frem til

Instruktører: Anders, tlf. 2872 8088, samt Kristian, Nicolai og Line.

Træningsdag: Mandag kl. 18.45-20.15,
første gang den 4. september


Boost-Holdet

18+ både mænd og kvinder

Her er holdet, hvor du kommer i virkelig god form og samtidig har mulighed for at få genoptrænet eventuelle skavanker. Vi arbejder med puls, muskel og stabiliseringsøvelser. I løbet af kort tid vil du mærke en forbedring af både kondition og styrke. Nye kan også sagtens være med, da man selv er herre over, hvor meget gas man giver den.

Vi ses til 1 time på den hårde og fede måde, med masser af grin.

Instruktører: Pia, tlf. 2629 0895, samt Camilla, Judith, Susanne og Niels.

Træningsdag: Tirsdag kl. 20.00-21.00,
første gang den 5. september.

Pilates

Pilates Hold I

I vil arbejde med de almindelige øvelser - men er der deltagere, der ønsker lidt mere "power", vil der selvfølgelig være mulighed for det. Når man går hjem efter en time med pilates, skal det kunne mærkes i kroppen, at man har rørt sig.

Instruktør: Anne Marie, tlf. 7469 8681

Træningsdag: Onsdag kl. 16.30 - 17.30 i skolens fællesrum, første gang den 13. september.

Pilates Hold II

Hold II vil blive med lidt mere udfordring på både styrke, udholdenhed og kondition. Her er det selvfølgelig op til den enkelte, hvornår "grænsen" er nået! På begge hold arbejdes der med redondobolde, håndvægte og flowtræning.

Instruktør: Anne Marie, tlf. 7469 8681

Træningsdag: Onsdag kl. 17.45 - 18.45 i skolens fællesrum, første gang den 13. september.

Har du ikke prøvet pilates tidligere,  så mød op i fællesrummet tirsdag den 5.sept. kl. 17.45-18.45. Her lærer du teknikken i pilates og efter 5 tirsdage sluses du ind på onsdagsholdet. Disse prøvetimer er gratis.